Klassisk – moderne saunagus
Saunagus i Sportscenter Danmark – Vejen Idrætscenter, hver onsdag er det Cliff Hulsten der er gusmester fra kl. 19.00 til 20.00
Saunagus er en oplevelse, hvor gusmesteren sørger for en oplevelse med varme, damp og forskellige dufte i saunaen. Hele oplevelsen varer ca 60 minutter og består af 3 x 10 til 14 minutters saunagus med mulighed for at køle af i årstidernes basin imellem saunagusene.
De 3 runder saunagus vil oftest bestå af:
1 x Klassisk saunagus, hvor der er fokus på de æteriske olier, hvilken virkning de kan have og hvor stammer de fra.
1 x Moderne klassisk saunagus hvor der er baggrundsmusik, her kan der være en meditations øvelse og/eller en spirituel indre rejse der er i fokus.
1 x “Show” saunagus hvor der både vil være musik, lyde og rekvisitter der danner rammer om en lille historie i saunaen.
Der benyttes kun rene naturlige æteriske olier.
Gravide, epileptikere og personer med hjerteproblemer anbefales ikke at deltage i saunagus, og man bedes gøre gusmesteren opmærksom på dette hvis man alligevel vil deltage.
Saunagus kræver samtidig køb af billet eller medlemskab til svømmehallen. Der kan ikke benyttes klippekort til saunagus.
HUSK at du altid skal benytte håndklæde under gus og øvrige saunabesøg.
Under gusen skal der være ro så vi henviser hyggesnakken til før og efter gus.
Du skal stå omklædt i svømmehallen SENEST 10 min før holdets start.