Intro til familiegus

Af Bent Søgaard · Viborg Svømmehal · 2026

Download som PDF

01 · Hvad er familiegus?

Familiegus er ikke bare voksen-gus ved en lavere temperatur. Det er en anden disciplin – med et andet publikum, en anden rytme og ofte en helt anden måde at fortælle på. Du står stadig med vand, varme, håndklæde og dufte, men børnene er ikke kommet for at sidde stille og modtage gus. De er kommet for at opleve noget.

Døren går op og i. Der bliver spurgt til alt. Der bliver rynket på næsen af dufte. Nogle børn elsker varmen, andre vil hurtigt ud. Nogle vil vide, hvad du har i flasken, hvorfor du gør det, og om de må prøve. Andre siger næsten ikke noget og sidder lidt gemt bag de andre. Du får et levende publikum, og det er netop noget af det sjove.

Mange har aldrig været til gus før. Derfor kan familiegus være en rigtig god måde at give nye gæster en positiv første oplevelse med sauna og gus. Du kan få dem til at opdage varme, kulde, dufte, musik og sanser – men også historiefortælling, fantasi og fællesskab.

Fortælling

En familiegus kan blive til et helt univers. Du kan rejse med børnene gennem Asgård, en skov, en ørken eller et eventyrslot. Historien behøver ikke være perfekt – den skal bare give dig en retning.

Improvisation

Du kan have en plan, men børnene bestemmer ofte, hvor vejen går. Hvis de bliver optaget af en flaske, en duft eller et spørgsmål, så brug det. Din plan er et landkort – ikke en jernbane.

Dufte, musik og sanser

En duft kan være et æbletræ, en skov, en ørken eller en eliksir. Stilhed, Zen, rock, sang, skovlyde eller noget børnene kender fra TikTok kan ændre hele stemningen. Brug også røg, is, vand, klap, råb og lukkede øjne.

02 · Børn, varme og opmærksomhed

Temperatur, tempo og den samlede påvirkning betyder noget.

Start hellere forsigtigt end for hårdt. Børn skal ikke konkurrere om, hvem der kan holde længst, og de skal ikke lære at “bide tænderne sammen”. Se på barnet – ikke på planen.

Temperaturen er vigtig. Når kroppen udsættes for varme, stiger kernetemperaturen, og kroppen skal arbejde for at holde den inden for et passende område. Hos børn kan varmebelastningen udvikle sig hurtigt, og det er derfor vigtigt at tænke på mere end tallet på termometeret.

Det handler også om, hvor hurtigt belastningen kommer. En stabil varme giver kroppen tid til at reagere. En pludselig varmebølge kan føles meget anderledes. I saunagus påvirker vi selv belastningen gennem vand og fugt, gentagne varmebølger, luftbevægelse og især håndklæde og vifte.

Sauna er ikke det samme som gus

Meget af den klassiske sauna-viden handler om en mere stabil varmeeksponering. Saunagus kan have højere fugt, mere luftbevægelse, gentagne varmebølger og en mere dynamisk termisk belastning. Derfor kan man ikke uden videre overføre konklusioner fra almindelig sauna til gus.

Åndedrættet – mærk det, men lad det være naturligt

Åndedrættet er interessant i en familiegus. Du kan bede børnene lægge mærke til, hvordan de trækker vejret i varmen, om det føles anderledes end udenfor saunaen, og hvordan vejrtrækningen ændrer sig, når varmen stiger.

Men der er forskel på at være opmærksom på sit åndedræt og at lave åndedrætsøvelser. Kroppen arbejder allerede med varme, kredsløb og vejrtrækning. Derfor anbefaler vi ikke at lægge kontrollerede eller kraftige åndedrætsteknikker oven på varmebelastningen.

De små praktiske ting gør en stor forskel.

Hvorfor har vi en aldersgrænse?

Der findes ikke én videnskabelig alder, hvor et barn fra den ene dag til den anden bliver “saunaklart”. Men jo mindre barnet er, desto vanskeligere kan det være at håndtere varmebelastningen og fortælle tydeligt, hvordan det har det.

Derfor arbejder vi i familiegus med en praktisk grænse: børn under 3 år deltager ikke. Det er en forsigtighedsgrænse – ikke en påstand om, at et barn automatisk bliver sikkert på sin 3-års fødselsdag.

Blebørn er ikke målgruppen for familiegus. Barnet skal kunne forstå enkle beskeder og tydeligt kunne sige fra, hvis det bliver varmt, svimmel eller utilpas.

Forældrene er din hjælp

Forældrene er ikke bare tilskuere. De kender deres eget barn og kan ofte se de små tegn på, at barnet er blevet for varmt, træt eller utilpas. Brug dem som din hjælp. Opmuntr dem til at støtte barnet i at sige fra eller tage en pause – ikke til at få barnet til at holde ud.

Drikke

Børnene bør have deres egen drikkedunk. Hav gerne ekstra vand, hvis nogen har glemt en. Vand er vigtigere end at få alle til at sidde igennem en hel gus.

Døren

Børn må gerne gå ud af saunaen og få luft eller køle af. Døren er ikke en fiasko – den er en sikkerhedsventil.

Gulv og glatte overflader

Vand, is, bare fødder og børn i bevægelse kan gøre gulvet glat. Hold øje med, hvor du hælder vand, hvor børnene går, og om der ligger noget, man kan snuble i.

Bassinet

Når børnene er ude ved bassinet eller andet vand, skal de altid være under opsyn. Det gælder også, selv om de kun “lige skal køle fødderne”.

Is – også den, børnene gerne vil spise

Hvis du bruger is i gusen, så tænk på, at børn meget gerne vil spise den. Brug derfor kun is, der er egnet til at spise, hvis den bliver præsenteret som noget, børnene må tage.

Praktisk aldersoversigt

Arbejdsredskab – ikke en medicinsk aldersgrænse

Grundsætningen: Barnet skal ikke lære at holde varmen ud. Vi skal lære at læse barnet.

Håndklædet, afkøling og dig selv som gusmester.

Håndklæde og vifte

Mange børn kan ikke lide kraftig viftning. Første sving skal derfor være roligt. Se reaktionen. Nogle vil have mere, nogle mindre, og nogle vil slet ikke have det.

Giv også opmærksomhed til dem, der sidder og gemmer sig eller er generte. Hvis du taler med børnene enkeltvis, skal alle have mulighed for at blive set.

Dig selv

Vær imødekommende, vis overskud og vær glad. Hvis det ikke går som planlagt, så tag det som en oplevelse, grin og lav sjov. Det er ofte dér, den bedste familiegus opstår.

Vi køler barnet – vi tester det ikke

Afkøling skal være frivillig, rolig og tilpasset barnet. Et barn behøver ikke den koldeste mulige oplevelse for at få en god kontrast efter saunaen.

Et udendørs bassin kan være en mulighed for børn, der har lyst. Et koldtvandskar er en mere koncentreret kuldepåvirkning og bør ikke være et fast præstationselement.

• Barnet skal selv have lyst.
• Vær tæt på og hold det kort.
• Ingen tidtagning eller kuldekonkurrence.
• Ingen nedsænkning af hovedet.
• Barnet skal kunne komme op med det samme.

Andre muligheder

Frisk luft, et køligt brusebad eller blot at sidde udenfor saunaen kan også give en god afkøling. Et almindeligt bassin omkring 27 °C kan stadig give en tydelig kontrast efter saunaen og kan være en mulighed for mindre børn, når målet er behagelig afkøling.

02 · Dufte, æteriske olier og natur

Fascination først – omtanke bagefter.

Dufte er et af de stærkeste værktøjer, du har som gusmester. En duft kan ændre stemningen på få sekunder. Den kan få os til at tænke på et sted, et menneske eller en bestemt tid.

Duften kan være historien

En duft kan være en skov, et æbletræ, en ørken, en vinterdag eller en magisk eliksir. Lad børnene gætte: Hvad er det? Hvor er vi? Hvad minder det dig om?

Den samme duft kan fortælle forskellige historier. Pebermynte kan være vinter, en eliksir eller noget, der vækker os. Fyr kan være jul eller en mørk skov. Appelsin kan være sommer, jul, en tropisk ø – eller magi.

Inspiration: Duftapoteket

Hvis du arbejder med børn og fantasi, er Anna Ruhes Duftapoteket værd at kigge nærmere på. Det er en fantasybogserie, hvor dufte ikke bare er noget, man lugter til – de bliver en del af den magiske verden og kan bruges på helt andre måder end i vores virkelighed.

Leg med duftene

Lad børnene gætte. Sammenlign to dufte. Luk øjnene og spørg, hvad de kan se for sig. Fortæl en lille historie om duften. Pludselig er en flaske ikke bare en flaske.

Kombinér duft med musik og håndklæde. Skovduft + skovlyde + håndklædet som vind er ét univers. En anden duft og en anden musik kan fortælle en helt anden historie.

Æteriske olier

Æteriske olier er koncentrerede plantestoffer. Brug produkter, der er beregnet til sauna, og følg producentens anvisning. Mere duft er ikke bedre.

Nogle gæster er følsomme over for dufte. Vær opmærksom på hoste, irritation, hovedpine, svimmelhed, kvalme eller vejrtrækningsproblemer. Hvis nogen reagerer, skal de ikke lære at holde ud – stop påvirkningen og få dem væk fra duften.

Leg med duftene – og brug naturen som scene.

Rekvisitter fra naturen

Naturen er fuld af gode rekvisitter til en familiegus. Grene, blade, kogler, blomster, sten, bark, urter, is og sne kan være med til at gøre fortællingen levende.

En rekvisit er ikke det samme som noget, der skal på saunaovnen. En gren kan være et sværd, en tryllestav eller et træ i skoven. En sten kan være en magisk sten. Blade kan fortælle, at vi er kommet ind i skoven. En blomst kan være en del af historien.

Du behøver altså ikke hælde, dryppe eller varme alt det, du tager med fra naturen. Nogle ting skal bare ses, mærkes, lugtes til eller bruges som en del af historien. Tænk på naturens ting som rekvisitter på en scene.

Vær forsigtig – ikke bange

Naturen er ikke automatisk sikker, bare fordi den er naturlig. Brug kun planter, urter og andre naturmaterialer, du kender og ved er egnede til formålet. Hæld ikke tilfældige planter, olier eller ekstrakter på saunaovnen.

Materialet betyder også noget

Glas og porcelæn hører ikke normalt hjemme i en sauna. Hvis man vælger at bruge det som rekvisit, skal man tænke over hvorfor, hvor det står, om det kan gå i stykker, og om det overhovedet er nødvendigt.

Plast er heller ikke bare plast. Ved varme kan materialer opføre sig anderledes end ved almindelig brug, og nogle plasttyper kan afgive stoffer. Derfor skal man ikke bare tage en tilfældig plastflaske eller beholder med ind i saunaen, fordi den ser smart ud.

Det betyder ikke, at vi skal droppe rekvisitterne. Tværtimod. Det handler om at afveje sit valg. Hvad skal rekvisitten bruges til? Hvor varm bliver den? Skal den bare stå, skal børnene røre ved den, eller skal den indeholde noget? Findes der et bedre materiale til formålet?

03 · Fra idé til gus

Når sikkerheden og de praktiske rammer er på plads, kommer den sjove del: at finde på. Du behøver ikke begynde med en færdig gus. Start med noget, du selv synes er sjovt eller spændende.

1. Find idéen

Dyr? Et eventyr? En film? Historie? Et land? En lyd? Noget børnene allerede kender?

2. Find historien

Hvad skal der ske? Hvem er du? Hvem er gæsterne? Hvor skal I hen?

3. Brug sanserne

Hvad skal de høre, lugte, se og mærke? Musik, røg, is, vand, lys, rekvisitter og bevægelse kan alle blive en del af fortællingen.

4. Find musikken

Musik behøver ikke være baggrund. Den kan være selve historien. Skift fra ro til spænding, fra eventyr til fest eller fra stilhed til noget, alle kan synge med på.

5. Find duftene

En duft kan være en skov, en ørken, en eliksir, et æbletræ eller noget helt femte. Men sikkerheden fra afsnit 2 følger altid med.

6. Find rekvisitterne

Flasker, glas, hatte, grene, is, håndklæder og andre ting kan gøre en fortælling synlig.

04 · Temaer og idéer

Først nogle temaer, der allerede har en lille retning.

Dyr, der kan tåle varme

Kamelen, skorpionen, slangen og firbenet kan hver især blive en lille fortælling om, hvordan dyr overlever ekstrem varme.

Stikord: kamel · skorpion · slange · firben · ørken · skygge · sand · tilpasning · overleve varme

Gusens historie

Tag gæsterne med tilbage i tiden og fortæl om, hvordan mennesker har brugt varme, bad, damp og sauna forskellige steder og gennem forskellige perioder.

Stikord: gamle bade · sauna · Finland · Rom · tyrkisk bad · forskellige lande · før og nu

Gus rundt omkring i verden

Lad saunaoplevelsen rejse fra land til land. Vælg konkrete traditioner frem for at blande forskellige kulturer sammen.

Stikord: Australien: røg · ild · eucalyptus · varme · bader i røgen · natur · fortælling

Stikord: Tyrkiet / hamam: damp · varme · vand · marmor

Stikord: Banja: varme · damp · birk · birkekost · Østeuropa

TikTok / SoMe-gus

Brug det, børnene kender lige nu: musik, trends, challenges, lyde, små bevægelser og sjove øjeblikke. Pointen er genkendelse og energi.

Stikord: trends · challenges · lyde · dans · kendte sange · sjove klip · overraskelser

Nordisk fantasi / vikinger

Thor, Odin, Yggdrasil, Asgård, Midgård og Udgård kan blive til en hel verden med musik, dufte, rekvisitter og fortælling. Dyrenes egenskaber hører hjemme her som en del af fantasien.

Stikord: Thor · Odin · Yggdrasil · Vølven · Asgård · Midgård · Udgård · Mimers brønd · vikinger

Eventyr

Kendte eventyr kan koble historie, musik, dufte, varme og ro sammen. Rapunzel er allerede udviklet som eksempel.

Stikord: Rapunzel · Tornerose · Hans og Grete · Prinsessen på ærten · skov · tårn · rose · peberkage

Harry Potter / magiske universer

Eliksirer, flasker, mærkelige ingredienser og en historie giver et tydeligt univers. Dufte kan få en forklaring i fortællingen og blive en del af magien.

Stikord: eliksir · flasker · ingredienser · magi · tryllestav · skole · fantasi

Kortere idéfrø – ting du kan gemme til senere.

Rummet
planeter · stjerner · månen · vægtløshed · astronauter

Dinosaurer
junglen · vulkan · æg · spor · urtid

Junglen
regnskov · dyr · fugle · regn · varme

Vintergus
sne · frost · vinter · pebermynte · varme

Vejret
storm · regn · lyn · vind · sol · tåge

Superhelte
kræfter · helte · skurk · energi · mission

Pirater
skat · hav · storm · skib · rom

Detektivgus
spor · mysterium · hemmelig flaske · kode

Cirkus
musik · klovner · tricks · farver · applaus

Mad og slik
chokolade · appelsin · pebermynte · kage · slik

Flere byggesten

Stemning: fest · sleep · drømme · ro · mystik · grin · årstider · højtider

Sanser: duft · røg · musik · stilhed · is · vand · klap · sang · lukkede øjne · bevægelse

Fortælling: skov · ørken · hav · ild · storm · vind · dyr · magiske kræfter · rejse · overraskelse · helte · monstre

Håndklædet: vind · storm · vinger · dyr · ild · regn · sne · tryllestav · magisk besværgelse

Musik: kendte børnesange · filmmusik · eventyr · rolig · dramatisk · fest · dans · energi · musik efter alder og gruppe

Måder at bygge en gus på

• Ét tema gennem hele gus’en
• En rejse fra sted til sted
• En historie med begyndelse, udvikling og afslutning
• Ét dyr eller én idé, der ændrer sig undervejs
• Fra ro → leg → fantasi → storytelling
• Fra stille start → mere energi → stor afslutning

05 · Intro- og sansegus

Den første konkrete gus – og en god start på sæsonen.

FØLESANS · VARME · LUGTESANS · HØRESANS · FANTASI

En intro-gus er en god måde at starte op på – både for din egen skyld og især for gæsterne. Husk, at det er børn, du fortæller til. De forstår mere, end du tror, men du skal fange deres opmærksomhed.

Brug røg, musik, klap, sang, råb, lukkede øjne, is og køligt vand på hænder eller fødder, når det passer til rammerne. Det vigtigste er ikke at nå en bestemt mængde varme – men at skabe nysgerrighed.

Følesans og varme

Hvor mærker vi varmen? Hvor er der varmest? Hvorfor sveder vi? Hvordan føles varmen på hænder, fødder og ansigt?

Fortæl om de tre oplevelser af varme: først velvære, så en følelse af at kroppen har feber, og til sidst det punkt, hvor kroppen siger: nu vil jeg væk. Den sidste fase er ikke et mål.

Lugtesans

Hvorfor kan en duft få os til at tænke på et bestemt sted? Lad børnene gætte kendte dufte. Brug derefter en mere speciel duft og giv den en lille historie.

Høresans

Start helt stille. Lad børnene høre saunaens lyde og deres egen vejrtrækning. Skift til musik, der giver ro – og senere musik, som næsten får kroppen til at bevæge sig.

Fantasi

Luk øjnene. Skoven kan komme gennem duften, vinden gennem håndklædet, tågen gennem røgen og magien gennem isen. En flaske bliver til en eliksir, og det, der sker i saunaen, bliver en del af historien.

06 · De store eksempler

Tre selvstændige gus – med pauser imellem.

De store eksempler er hentet fra rigtige familie-gus-arrangementer. Et arrangement består af tre selvstændige gus med pauser imellem.

GUS 1 · PAUSE · GUS 2 · PAUSE · GUS 3

Pauserne er en del af oplevelsen: vinterbadning, chips, juice og tid til at snakke sammen, inden næste gus begynder.

06 · Nordisk mytologi

GUS 1 → Asgård · GUS 2 → Midgård · GUS 3 → Udgård

Gusmesteren er Vølven. Hun eller han tager børnene med op i Yggdrasil og videre gennem Asgård, Midgård og Udgård. Hver verden har sin egen fortælling – og hver fortælling har noget, der kan mærkes i saunaen.

Forberedelse

Læs om Thor og Odin, og find musik fra fx Valhalla, Thor, middelaldermusik eller Eivør. Brug sjove flasker, krukker og glas som rekvisitter. “Dyreblod” kan få farve og duft og blive til en vigtig del af historien.

GUS 1 · Asgård – gudernes verden

Vi begynder hos guderne og bevæger os op i træets krone. Her møder vi ørnen Ræsvælg. Når den slår med sine enorme vinger, sender den vind og storm ned over verden. Thor kører hen over himlen, og stenene fra hans hjul bliver evigt varme. Det er de sten, vi bruger på vores saunaovn.

Duft/eliksir: Yduns æbler og asketræ fra Yggdrasil.

Vifte: Håndklædet er Ræsvælgs halefjer. Store vingeslag = vind og storm.

Musik: dramatisk nordisk musik.

GUS 2 · Midgård – menneskenes verden

Nu kommer vi til menneskenes verden – og tager en tur tilbage til vikingetiden. Men vi skal ikke bare besøge dyrene. Vi skal blive dem.

Bjørneblod: Vi overtager bjørnens egenskaber: stærke, modige og robuste, med fantastisk lugtesans og kraftige kløer. Og gusmesteren kan indrømme: “Jeg har prøvet bjørneblod før. Det var en gråbjørn… så se mit hår!”

Ræveblod: Vi bliver snu, hurtige, smidige og stille. Duft/eliksirer: bjørneblod og ræveblod. Håndklædet kan være bjørnen eller ræven.

GUS 3 · Udgård – jætternes verden

Nu går turen til jætterne – de kloge og snu. Vi finder Mimers brønd og bruger dens vand på saunaovnen. De varme dampe fra brønden fylder os med visdom.

Duft/eliksir: anis, pebermynte og krystaller.

Vifte: roligere. Lad visdommen brede sig.

Musik: Zen eller anden rolig afslutning.

06 · Harry Potter-gus

GUS 1 → magien · GUS 2 → de stærke eliksirer · GUS 3 → de fantastiske

Harry Potter-universet er næsten skræddersyet til familiegus, fordi eliksirerne giver en naturlig forklaring på både duftene og det, der sker på saunaovnen.

I historien er det eliksirer. De er lavet af æteriske olier, men det fortælles som magiske eliksirer. Man har fundet ud af, at eliksirer virker bedre, når de fordamper – derfor er saunaovnen det perfekte sted at bruge dem.

Lav små flasker med farvet vand. Giv hver eliksir et navn, en virkning og gerne en lille historie. Nogle kan være inspireret af bøger/film, andre kan være helt hjemmelavede.

GUS 1 · Vi lærer magien at kende

Skrumpedrikken: indtageren skrumper i højde og alder.

Hukommelseseliksir: kan huske alt.

Polyjuice-eliksir: gør det muligt at indtage en anden persons form.

GUS 2 · De stærke eliksirer

Amortentia: frembringer falsk kærlighed.

Felix Felicis: frembringer held.

Frigus emunnius: man kan ikke føle kulde.

GUS 3 · De farlige og fantastiske

Gregorius’ fedtede fedtsalve: man kan få nogle til at tro, at man er deres bedste ven.

Baruffios hjerneeliksir: man bliver klog.

Gaudeo semper: man er altid glad.

Hjerneeliksiren er et godt eksempel på fantasiverdenen. Du kan fortælle børnene, at de nu bliver så kloge, at de ikke behøver gå i skole mere. Måske opdager de bagefter, at der er en lille fejl i eliksiren: De er blevet så kloge, at de nu ved, hvor meget de savner skolen.

Og så har vi mugglerne. Dåseøllen er en muggler-eliksir. Man bliver utrolig klog, hvis man får mange – men den har nogle ret trælse bivirkninger. Den slags små, fjollede regler gør universet levende.

Dagens troldmand og nøglevogter er gusmesteren. Håndklædet er ikke bare et redskab; det kan være tryllestaven, vinden, en magisk besværgelse eller det, der får eliksiren til at sprede sig.

Rapunzel – fra blomst til fest

Én sammenhængende gus. Historien skifter – og med den kan du skifte duft, musik og håndklæde.

Rapunzel er et godt eksempel på en komplet storytelling-gus. Du følger historien fra blomsterhaven til skoven, tårnet, prinsen, ørkenen og til sidst den store fest. Hvert sted giver en naturlig grund til at ændre stemning og virkemidler.

Heksens have

Der var engang et gammelt ægtepar, som ikke kunne få børn. De boede ved siden af heksens have, hvor der voksede klokkeblomster. Manden plukkede blomster til sin kone, fordi hun elskede dem. Heksen opdagede ham og krævede deres førstefødte barn. Han sagde ja – for de kunne jo ikke få børn. Konen blev så glad for blomsterne, at hun lavede salat af dem. Ni måneder senere blev Rapunzel født.

DUFT: Blomsterduft · MUSIK: rolig begyndelse · HÅNDKLÆDE: roligt og blidt

Heksen og skoven

Heksen henter Rapunzel og tager hende langt ud i skoven. Her står et højt tårn uden trapper eller elevator. Rapunzel får langt hår og kaster det ud, når heksen kalder.

DUFT: træ/skov · LYD: skov · HÅNDKLÆDE: vinden i skoven

Prinsen kommer

Rapunzel er alene i tårnet og synger. Prinsen kommer forbi på sin hvide hest og hører sangen. Han forsøger selv at få Rapunzel til at kaste håret ned og besøger hende, når heksen er væk.

MUSIK: Ridder Lykke · DUFT: blomst / mild eliksir · HÅNDKLÆDE: legende og let

Heksen opdager dem

Heksen opdager både Rapunzel og prinsen. Hun ligger på lur og får prinsen til at falde ud af tårnet. Han lander i tornebusken og bliver blind. Her må stemningen ændre sig.

MUSIK: Unstoppable – Sia · DUFT: mørkere skovduft · HÅNDKLÆDE: mere dramatisk

Ørkenen

Rapunzel bliver tryllet ud i ørkenen, hvor hun føder tvillinger. Efter flere år vandrer prinsen ud i ørkenen og hører Rapunzels sang. De finder hinanden.

MUSIK: Arabiens Drøm · DUFT: Østens duft, fx salvie · HÅNDKLÆDE: varm, rolig ørkenvind

Synet vender tilbage

Rapunzel kysser prinsen på øjnene, og han får synet tilbage. De tager hjem til kongeriget, bliver gift og holder en stor fest.

HÅNDKLÆDE: festligt og legende · DUFT: glad og lys · MUSIK: festlig afslutning

07 · Lav din egen familiegus

Nu har du set eksemplerne. Det er her, du skal begynde at lave dine egne.

Start med noget, du selv synes er sjovt

Du behøver ikke finde på noget, ingen andre nogensinde har lavet. Tag en idé, du kan lide, og gør den til din.

Lav et lille landkort

• Hvad er historien?
• Hvem er gæsterne?
• Hvad skal de høre?
• Hvad skal de lugte?
• Hvad skal de se?
• Skal de gøre noget?
• Hvordan skal gusen begynde?
• Hvordan skal den slutte?

Tænk i skift

En familiegus behøver ikke være én lang fortælling i samme tempo. Skift mellem ro, fortælling, musik, bevægelse, grin og stilhed.

Lad børnene være med

Lad dem gætte en duft. Lad dem vælge mellem to veje i historien. Lad dem lave en lyd. Lad dem være et dyr. Lad dem lukke øjnene.

08 · Når noget går galt

Forberedelse giver ro.

Det her afsnit er ikke med for at gøre dig nervøs for at lave familiegus. Det er med, fordi en god gusmester er forberedt på, hvad der kan gå galt – også når det normalt går rigtig godt.

I en svømmehal tænker vi altid: Hvad er det værste, der kan ske? Ikke fordi vi forventer, at det sker, men fordi vi gerne vil vide, hvad vi gør, hvis det sker.

Gusmesteren og beredskabet

En familiegus foregår ofte i en svømmehal eller et andet sted, hvor der allerede findes et sikkerhedsberedskab. Det skal gusmesteren kende og arbejde sammen med – ikke arbejde ved siden af.

Hvis gusen foregår ved et bassin, skal du vide, hvem der har ansvaret for livredningen, hvordan der tilkaldes hjælp, hvor førstehjælpsudstyr og hjertestarter findes, og hvilken beredskabsplan anlægget bruger.

Er du selv livredder, er det naturligvis en stor fordel. En gusmester, der arbejder med børn, bør efter min mening også have et solidt førstehjælpskursus og holde sine færdigheder ved lige. De konkrete krav afhænger af stedet – kend derfor dit sted, dit beredskab og hvem du skal kalde på.

Overophedning og hedeslag.

Vær især opmærksom på hovedpine, svimmelhed, kvalme, tørst, mathed eller usædvanlig adfærd. Ved alvorlig varmebelastning kan der komme meget høj kropstemperatur, hurtig puls og vejrtrækning, forvirring, påvirket bevidsthed, kramper eller bevidstløshed.

Hvis et barn bliver alvorligt påvirket:

• Få barnet ud af saunaen og væk fra varmebelastningen.
• Stop gusen for barnet og skab ro.
• Køl barnet aktivt med køligt vand, våde klude og luftcirkulation. Køligt brusebad kan bruges, hvis barnet er vågent og kan deltage.
• Giv drikke, hvis barnet er vågent og kan drikke sikkert – tving ikke væske i et påvirket barn.
• Bliv hos barnet og hold øje med bevidsthed og vejrtrækning.
• Ved alvorlig påvirkning, ændret bevidsthed, kramper eller vejrtrækningsproblemer: ring 112.

Kuldechok, almindelig afkøling og hypotermi.

Kuldechok

Ved meget koldt vand kan kroppen reagere akut med et gisp, kraftig og ukontrolleret vejrtrækning og panik. Det kan ske hurtigt og er noget andet end egentlig hypotermi.

• Få barnet sikkert op af vandet.
• Skab ro.
• Vurder bevidsthed og vejrtrækning.
• Hvis barnet ikke trækker vejret normalt: ring 112 og start HLR.

Almindelig afkøling

Hvis barnet bare er blevet koldt, er det ikke en konkurrence. Kom op af vandet, tør barnet og få varme på igen. Afkøling behøver ikke være iskold. Et almindeligt bassin omkring 27 °C kan stadig give en tydelig kontrast efter saunaen og kan være en mulighed for mindre børn, når målet er behagelig afkøling.

Nedkøling / hypotermi

Hypotermi er ikke det normale scenarie i en almindelig familiegus, men det er relevant at kende, hvis et barn bliver vådt og koldt, især ved udendørs vinterafkøling eller hvis barnet ikke hurtigt kommer tilbage i tørre og varme omgivelser.

Tidlige tegn kan være kulderystelser og kuldefornemmelse. Mere alvorlig påvirkning kan vise sig som sløvhed, dårlig koordination, utydelig tale eller unormalt langsom vejrtrækning.

Få barnet væk fra kulden, af med vådt tøj og over i tørt, varmt tøj eller tæppe. Ved påvirket bevidsthed eller meget langsom/ophørt vejrtrækning: ring 112 og vær klar til HLR.

Forbrænding, duftreaktion og tvivl.

Forbrænding

Saunaovn, sten, damp og varmt vand kan give forbrændinger. Børn skal ikke kunne komme til de varme dele.

Køl skaden – ikke hele barnet

Køl det forbrændte område med køligt vand. Undgå at køle hele barnet ned, især hvis barnet allerede er koldt eller står i vinterkulde.

Ved større eller alvorlige forbrændinger skal der tilkaldes hjælp. Ved mistanke om påvirkning af luftvejene efter varm damp eller røg skal der ringes 112.

Kraftig reaktion på en duft

Hvis et barn eller en voksen reagerer voldsomt på en duft, så få personen ud i frisk luft og væk fra eksponeringen. Skab ro og vurder vejrtrækning og bevidsthed. Ved vejrtrækningsproblemer, alvorlig påvirkning eller hurtig forværring: ring 112.

Hvis du bliver i tvivl

• Stop gusen for den berørte.
• Få personen ud af varmebelastningen.
• Skab ro.
• Vurder bevidsthed og vejrtrækning.
• Tilkald hjælp, hvis situationen kræver det.

Til sidst.

En god familiegus handler om at skabe en tryg oplevelse – og som arrangør har du ansvaret for, at rammerne er i orden.

Det betyder ikke, at du skal være nervøs eller forvente, at noget går galt. Men du skal være forberedt på, hvad du gør, hvis et barn bliver for varmt, for koldt, får det dårligt, reagerer på en duft eller kommer til skade.

Du skal kende dine muligheder for at få barnet ud af varmen, skabe ro, køle ned og tilkalde hjælp, hvis situationen kræver det.

Forberedelse giver ro. Når du ved, hvad du skal gøre, hvis noget uventet sker, kan du samtidig være mere afslappet og nærværende, når alt går, som det skal.

I en svømmehal tænker vi allerede sådan i det daglige arbejde: Hvad kan gå galt – og hvad gør jeg, hvis det sker? Det samme princip gælder familiegus.

09 · Kilder og videre læsning

Dette materiale er et praktisk inspirationsmateriale. Sikkerhedsafsnittet er opdateret med udgangspunkt i nedenstående kilder.

Børn og sauna

Finnish Sauna Society – “A child in the sauna”, “Sauna bathing and customs” og “Guidelines for bathing in the sauna”.

Varme, kulde og førstehjælp

sundhed.dk – “Hedeslag, førstehjælp” og “Nedkøling, førstehjælp”. Sundhedsstyrelsen – “Varmt vejr” og “Små børns sikkerhed”.

Dufte, parfume og overfølsomhed

Astma-Allergi Danmark – “Parfume”, “Irritanter og astma” og “Duft og kemikalieoverfølsomhed”.

Æteriske olier i sauna

British Sauna Society – best practice guidance om brug af æteriske olier i sauna.

Natur og sauna-kvas

Finnish Sauna Society – “Quality guidelines for sauna whisks”.

Livredning og beredskab

SvømDanmark – sikkerhedsanbefalinger, bassinlivredderprøven og FAQ om sikkerhed i svømmehaller. De konkrete krav afhænger af anlægget og dets beredskab.

10 · Om materialet

Erfaring bag materialet

Materialet bygger på 10 års erfaring som gusmester. Bent Søgaard er uddannet hos Gusmester.dk og har jævnligt sparring og samarbejde med Thomas Frank fra Gusmester.dk. Til daglig arbejder Bent i Viborg Svømmehal og Vestbadet Viborg.

Tidligere materiale

Bent Søgaard – “Intro til familiegus”, Viborg Svømmehal, januar 2024. Materialet er videreudviklet og opdateret til denne version.

Det vigtigste

Dette er ikke et manuskript, der skal læses op. Det er et materiale med erfaringer, idéer og eksempler, som skal give andre gusmestre lyst til at lave deres egen familiegus.

Download Familiegus som PDF